Den 1. december 2021 blev der oprettet en Facebook-side ved navn Fastelavnsministeren og en Facebook-gruppe ved navn Fastelavnsministeriet. Siden har i skrivende stund 686 følgere, og gruppen har 101 medlemmer.
Gruppen har ingen beskrivelse, men på Facebook-siden står der:
Som man kan se, så startede Fastelavnsministeren egentlig som en politisk satireside, og kategorien for siden er “Komiker”. Siden er da også enormt morsom, skønt det vist egentlig er ufrivillig komik.
På det seneste er siden imidlertid begyndt at kaste sig over andre sider. Her er det senest med en deling fra siden Jorden er flad – Sådan bliver du overbevist:
Den der med chikane og stalking, og flere “håne-sider” der er blevet politianmeldt, den vender vi tilbage til.
Tidligere samme dag, men ikke langt derfra:
Det skal bemærkes, at Per Knutson selv har offentliggjort sit mesterværk i et opslag fra den 30. september 2024, kl. 8.39, ledsaget af den fantasifulde tekst: “NARRØV.” Så er niveauet ligesom lagt.
Når man ser på disse opslag, så spekulerer man naturligvis på, hvem er mon den barnlige og umodne sjæl, der står bag siden og gruppen? Man kan godt få en mistanke alene på baggrund af det skrevne, og det kan hurtigt fastslås med sikkerhed, hvem der står bag gruppen:
Halløjsa! Det er jo selveste Annette Narimani, der nu kalder sig Annette Parmesana, eller noget i den retning, på Facebook, der har været administrator i gruppen siden dens start den 1. december 2021. Den 5. juli 2022 blev siden så også administrator af gruppen.
Men er det så også Annette Parmesana, der står bag siden? Denne video er fra dagen, hvor siden blev oprettet, altså den 1. december 2021:
Halløjsa! Det er Annette Parmesana. Hun har ovenikøbet signeret tegningen. Hun står altså også bag siden.
Nu skulle man tro, at jeg ville kommentere på Annette Parmesanas opslag på Fastelavnsministeren, men der er altså grænser for, hvilke niveauer jeg bevæger mig ned på. Opslagene taler ligesom sit eget sprog om forfatteren, og udstiller i den grad en dobbeltmoral, der siger sparto til alt.
Men kan I huske Den meget smækfornærmede konspirationsteoretiker?
Det var et blogindlæg jeg skrev den 13. juni 2024 efter, at Annette Parmesana havde oplyst i et opslag dagen før, at hun havde politianmeldt mig for chikane, injurier, bagvaskelse, direkte mobning og brud af ophavsrettigheder.
Mandag den 30. september 2024 havde jeg fået et opkald fra Nordjyllands Politi. Jeg var ikke at træffe på tidspunktet, og betjenten havde fri om tirsdagen, så først om onsdagen fik jeg talt med dem.
De havde modtaget en anmeldelse fra Annette Parmesana, de ikke rigtig kunne finde hoved og hale i. Der var heller ikke nogen dokumentation med anmeldelsen, så jeg hjalp da politiet med at få klarhed over situationen. Blandt andet oplyste jeg, at Annette Parmesana nok er sur over, at jeg har bragt dette klip:
Bemærk, at hun siger i klippet, at hun er en kamæleon, hvilket passer rigtig godt til navnet “Fastelavnsministeren”. Og hvis I, i denne halloweentid, støder på et stort omvandrende orange græskar, så pas på! Det kan være Annette Parmesana i en snedig forklædning. Forklædningen har hun sikkert stadig fra Frihedslisten.
Men da jeg ikke har kontaktet eller opsøgt Annette Parmesana på nogen måde, så er sigtelser for chikane og stalking udelukket. I øvrigt kan jeg blot henvise til mit tidligere blogindlæg om hendes anmeldelse.
Summa summarum! Annette Parmesana har blot spildt politiets tid og skatteborgernes penge.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Museums Victoria, Unsplash