Nu skal vi se et eksempel på en af de myter om vaccine, som konspirationsteoretikere og antivaxxere gang på gang hiver op af hatten.
Det er et opslag fra den 6. september 2024 af Jette Møller, der nu hedder Jette Sofia Pedersen, men bedre er kendt som Vendte Jedte:
Jette Møller, nu Pedersen, linker til en artikel i Kristeligt Dagblad.
Der er tale om en klinik i Roskilde, der skal følge omkring 600 mennesker med en genfejl kaldt JAK2. Hver tiende person, der får en blodprop i hjernen, har denne genfejl, der øger risikoen for blandt andet blodkræft og hjerte-kar-sygdomme. Ca. 150.000 danskere har denne genfejl.
Dette skal Jette Møller, nu Pedersen, naturligvis i sin uvidenhed koble sammen med vaccinen. Hvor uvidende Jette Møller, nu Pedersen, egentlig er, fremgår tydeligt i hendes opslag, hvor hun påstår, at personer med genfejlen ikke ville have nået konfirmationsalderen. Hun har tydeligvis ikke sat sig ind i, hvad dette handler om.
Tilsyneladende tror Jette Møller, nu Pedersen, at dette er en ny genfejl, men den var altså også kendt før mRNA-vaccinen. Jette Møller, nu Pedersen, giver så vaccinen skylden for genfejlen, som hun kalder en genmanipulerende vaccine. Det er imidlertid blevet tilbagevist utallige gange, at mRNA-vaccinen kan ændre vores gener, men denne myte vil tilsyneladende ikke dø blandt konspirationsteoretikere og antivaxxere. Der findes rigtig mange faktatjek derude, der netop afviser denne påstand. Blandt andet dette fra den 2. maj 2023 fra AP.
Dermed falder alle Jette Møllers, nu Pedersens, påstande fra hinanden, altså bortset fra det med, at hun har hørt radio Nova om morgenen.
Nu skulle man antage, at så var den skid slået. Det er den så bare ikke, når man læser kommentarsporet til opslaget:
Micael Nielsen ved nu, at “vi” nedstammer fra aber, og nogle har ikke udviklet sig til “homosapien”. Hvem “vi” er ved jeg ikke, men jeg er ikke i tvivl om, at det inkluderer ham selv. Det er i hvert fald ikke os, der kan skrive Homo sapiens korrekt.
Jeg har mange gange skrevet, at mennesket ikke nedstammer fra aberne, men at vi har en fælles stamfader med aberne. Men jeg så for nyligt en video – jeg tror det var SciManDan på YouTube – hvor han sagde, at mennesket er en menneskeabe. Det har han jo fuldstændig ret i, for vi tilhører jo den samme gren som chimpanser, gorillaer, orangutanger og gibboner. Men jeg har da lidt ret, for mennesket stammer ikke fra nogen levende aber. Dem har vi som nævnt blot en fælles stamfader med. Michael Nielsen hænger så fast et sted dernede.
Michael Nielsens kommentar giver så Jette Møller, nu Pedersen, alle tiders mulighed for at udstille sin uvidenhed endnu engang. Hun hævder nemlig, at vi ikke engang er tæt på aben genetisk, men derimod grisen.
Her må jeg så fortælle Jette Møller, nu Pedersen, at vores nærmeste slægtning er chimpansen, som vi har næsten 99% af vores gener fælles med. Det skete så i de dage – for omkring 80 millioner år siden – at pattedyrenes udvikling forgrenede sig. En gren udviklede sig til nogle pattedyr, heriblandt mennesket, mens den anden gren udviklede sig til andre pattedyr, heriblandt grisen. Det skete så i de senere dage – for omkring 70 millioner år siden – at “vores” gren delte sig igen. Denne gang i en gren der udviklede sig til nogle pattedyr, heriblandt mennesket, mens den anden gren udviklede sig til gnaverne. Ved I hvad det betyder? Vi er faktisk mere genetisk ens med mus end med grise.
Når det så er sagt, så har vi faktisk meget tilfælles med grise fysiologisk, men det skyldes nok mere en ensartet evolution end det skyldes genetik.
Jeg ved ikke, hvor Jette Møller, nu Pedersen, har det der med, at vi alle nedstammer fra en blå alge. Hun har nok læst et sted, at landlevende planter udviklede sig fra vandlevende alger for 465 millioner år siden.
Til sidst får vi svaret på, hvorfor Jette Møller, nu Pedersen, er så uvidende:
Jette Møller, nu Pedersen, ved altså ikke hvad navnet på genfejlen er. Det er ellers plastret ud over hele den artikel, som hun linker til i sit opslag.
Dermed får vi bekræftet, hvad vi allerede vidste, at Jette Møller, nu Pedersen, ikke selv læser det hun linker til.
Det som virkelig undrer mig, er, hvorfor konspirationsteoretikere og antivaxxere som Jette Møller, nu Pedersen, pludselig er så bange for en genfejl, man har kendt til i årevis. Hvorfor kobler de den sammen med vaccinen, og da Jette Møller, nu Pedersen, netop gør dette, hvorfor er de så bange for vaccinen? De er jo ikke selv vaccinerede. Lider de af et messias-kompleks, hvor de tror selv tror, de besidder vigtig viden, og skal oplyse og redde os sovende får? Eller skal de måske blot virke vigtige og vidende for deres følgere, og skal hævde sig selv?
Det burde da være på tide, at konspirationsteoretikerne og antivaxxerne ser budskabet: Bland jer da for fanden udenom, og gem jeres frygtkampagner og løgne af vejen!
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Mika Baumeister, Unsplash