En af konspirationsteoretikernes helt store hadefigurer og superskurke er utvivlsomt Bill Gates.
Bill Gates, hvis fulde navn er William Henry Gates III, stiftede i 1994 fonden William H. Gates Foundation, der i 2000 blev til Bill & Melinda Gates Foundation. I 2018 havde Bill og Melinda Gates sammenlagt doneret $36 milliarder, svarende til knapt 250 milliarder kroner. Der må man da sige, at den rigtig store tegnedreng havde været fremme.
En af de aktiviteter som Bill & Melinda Gates Foundation er involveret i, er at støtte vaccinationer. Dermed har Bill Gates naturligvis fået alle antivaxxerne og dem der tror på Big Pharma-konspirationsteorier på nakken, men det er i dag kommet derhen, at konspirationsteoretikere giver Bill Gates skylden for alt, lige fra geoengineering til insekter som tvungen fødevare. Selv dårligt vejr skal Bill Gates have skylden for, for det er jo ham der står bag HAARP. Blot Bill Gates åbner munden om den mindste ting, f.eks. klimaforandringerne, så skal han også have skylden for det.
Et af de seneste skud på stammen er Rainforest Alliance-mærket med den lille frø:
Skønt Rainforest Alliance ikke har modtaget donationer fra Bill & Melinda Gates Foundation siden november 2007, så mener konspirationsteoretikerne, at Bill Gates står bag. Der må derfor være noget farligt indeni, skønt det som regel bare er kakao, bananer eller kaffe, der er produceret socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Men puha, puha, puha, det er da også noget værre noget.
I øjeblikket florerer der en oversigt over, hvilke institutioner i Danmark, der har modtaget donationer, og med hvilket beløb, fra fonden i perioden 2005 til 2019:
Dette opslag er delt ikke mindre end 501 gange i skrivende stund, men bedømt på perioden, der kun går frem til 2019, så tyder det på, at det er nogle temmelig gamle oplysninger, der er gravet frem.
Som man ser, så mener Lars Simonsen, at det betyder, at institutionerne er betalt til at lystre, holde kæft og gøre som der bliver dikteret.
Dette uddyber han også i kommentarerne:
Vi må næsten gå ud fra, at Lars Simonsen mener, at den frie og uafhængige forskning er den, man ikke bliver betalt for. Måske den han selv laver hjemme på køkkenbordet.
De må altså ikke udtale sig, ikke engang om, at de ikke må udtale sig. Hvis det er så tys, tys, hvor har Lars Simonsen så sine oplysninger fra? … Nåh jo, det har han da læst i et eller andet opslag eller set i en video på de sociale medier, hvor det kommer fra en person, der har det fra en person, der har det fra en person, der har det fra en person … Med andre ord, det er trukket ud af røven.
Og hvis det er så tys, tys, hvorfor har Bill & Melinda Gates Foundation så en database, hvor man kan se alle donationer? Den indeholder ovenikøbet data, der er opdaterede. F.eks. kan man se, at Statens Serum Institut har modtaget $11.682.204 efter 2019, svarende til næsten 81 millioner gode danske kroner.
Tillykke til det geni blandt konspirationsteoretikerne, der har fundet en offentlig hemmelighed, der er så tys, tys, at enhver idiot kan slå det op i en database. Og nu skal I få en enorm hemmelighed: Hvis man vælger “Denmark” i feltet “Grantee country”, så kan man se alle de donationer Bill & Melinda Gates Foundation har givet til danske institutioner og virksomheder. Men lov mig! I må ikke sige det til nogen, for det er enormt tys, tys.
Det er mit klare indtryk, at mange konspirationsteoretikere tror, at de penge som Bill & Melinda Gates Foundation donerer, er noget de skal tjene på. Det er det imidlertid ikke. Selvfølgelig investerer fonden, ellers løber kassen tom. De skal naturligvis tjekke, at det er et seriøst projekt de donerer penge til, og det skal selvfølgelig også helst give nogle samfundsgavnlige effekter, så som at kurere sygdomme, redde liv og give de fattigste bedre leveforhold. Indtil videre har Bill & Melinda Gates Foundation givet $59 mia., svarende til 409 mia. kr., til disse formål. Det er fa’me mange penge, men det er ikke penge, som fonden får tilbage. Hvad har konspirationsteoretikerne gjort for verden for nylig, udover at give os andre en irriterende kløe i røven?
Efter min mening, så er Bill og Melinda Gates hæderspersoner, og jeg har et forslag til, hvad konspirationsteoretikerne kan gøre:
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Patrick Collins, Unsplash