Er Solen lokal og kredser over den flade jord? Del 1

En ting der irriterer mig ved flat earthere (FE’ere), er, at de altid prøver at modbevise, at Jorden er en kugle, i stedet for at prøve at lave en model over den flade jord, der rent faktisk virker. Men det er nok fordi, at de ikke kan.

I den fremherskende fladjordsmodel, er Solen lokal og kredser i en cirkel omkring den geografiske nordpol. Årsagen til årstider skulle angiveligt være fordi, at Solen er tættere på nordpolen om sommeren og længere fra nordpolen om vinteren, hvorved den ikke oplyser den nordligste del af kloden. Hvilke kræfter og mekanismer der styrer Solens bevægelser, mangler der fuldstændig en forklaring på. På spørgsmålet om, hvorfor der er midnatssol på Antarktis om sommeren på den sydlige halvkugle, forklares dette oftest ved, at der slet ikke er midnatssol på Antarktis.

Lad os nu vende tingene på hovedet, og bevise, at Solen ikke kan være lokal eller kredse omkring nordpolen i en cirkel.

Nu tager vi udgangspunkt i, at Jorden er flad, og så er det faktisk let at beregne, hvor højt over Jorden Solen skulle befinde sig.

På årets korteste dag i Danmark, så står Solen 11° over horisonten, når den er på det højeste ved middagstid. Hvis vi bevæger os stik syd mod den geografiske sydpol, så står solen lodret over den sydlige vendekreds på samme tid. Hvis Jorden er flad, så har vi altså en retvinklet trekant jf. figur 1 forneden.

København ligger på 55,67° nordlig bredde og den sydlige vendekreds ligger på 23,44° sydlig bredde. Da ækvator er den 0’te breddegrad, så er der således 55,67 + 23,44 = 79,11 breddegrader imellem. Afstanden mellem 1° af breddekredsene er konstant på 111,12 km. Afstanden mellem breddekredsene på det foretrukne fladjordskort, det såkaldte Gleason map, er også konstant. Dermed er afstanden fra København til den sydlige vendekreds 79,11 · 111,12 = 8.791 km.

Retvinklet trekant fra København til den sydlige vendekreds til Solen, på en flad jord.


Nu har vi faktisk nok til, at vi kan beregne højden til Solen, men vi skal ud i lidt mere kompliceret matematik, end den man lærer i grundskolen. Vi skal nemlig anvende en trigonometrisk funktion ved navn tangens, normalt forkortet til tan. Det er sådan, at:

tan(θ) = a/b <=> a = b·tan(θ) => a = 8.791 km · tan(11°) = 8.791 km · 0,1944 = 1.709 km

For vinklen θ anvendes det græske bogstav theta. Symbolerne “<=>” og “=>” betyder henholdsvis “ensbetydende med” og “medfører”.

Vi ved nu, at højden til solen over den sydlige vendekreds, må være 1.709 km, hvis Jorden er flad. Dermed er også let at beregne Solens afstand til København, da vi blot kan anvende Pythagoras’ læresætning: c² = a² + b². Dermed får vi:

c = sqrt(8.791² + 1.709²) = 8.956 km, hvor sqrt blot står for kvadratroden (square root) af det i parentes.

Dermed er Solen 5,24 gange så langt væk fra København, som hvis man står på den sydlige vendekreds på samme tidspunkt … Altså, hvis Jorden er flad.

Nu mangler vi en forklaring fra FE’erne på, hvorfor Solen har samme størrelse ved den sydlige vendekreds, som i København, der ligger 5,24 gange så langt væk.

Desuden må Solen være en kugle, for uanset om man ser den i en vinkel på 11° i København eller 90° ved den sydlige vendekreds på samme tid, så er solskiven rund.

For god ordens skyld, så har jeg boet i Swazilands hovedstad Mbabane, der ligger på 26,32° sydlig bredde, altså mindre end 3° sydligere end den sydlige vendekreds. Jeg har ved selvsyn set, at Solen har samme størrelse ved middagstid på den længste dag dernede – som er den nordlige halvkugles korteste – samt at solskiven også er rund dernede.

Nu skulle man tro, at den ged var barberet, men der er mere endnu.

Figur 2 nedenfor, kræver lige lidt forklaring.

Figuren er lavet, så man ser Københavns placering og Solens position ovenfra. Solens placering er angivet kl. 11.30, 12.00 og 12.30. Her forudsætter jeg, at Solen står højest på himlen kl. 12.00, men det kan jo variere lidt, afhængigt af hvor i tidszonen man befinder sig.

I løbet af en time, altså fra kl. 11.30 til 12.30, så bevæger Solen sig 15° på himlen.

København er angivet helt til venstre med den hvide plet. Den sydlige vendekreds er angivet med den hvide plet til højre. Rent faktisk ligger den sydlige vendekreds lodret under Solen kl. 12.00, men jeg har drejet den 90° omkring Solen kl. 12.00 i retning mod København. Afstanden mellem København og Solen, og afstanden mellem den sydlige vendekreds og Solen, er således i de rette størrelsesforhold.

Solens position over den sydlige vendekreds kl. 11.30, 12.00 og 12.30.


Hvis man står på den sydlige vendekreds, så kan man se på figur 2, at vinklen, θ, mellem Solen kl. 11.30 og 12.30 er omkring 70°, altså med en hastighed, der er 4,66 gange så høj som i København. Som nævnt ovenfor, så har jeg boet mindre end 3° syd for den sydlige vendekreds, og jeg har ved gud aldrig oplevet Solen bevæge sig så hurtigt dernede. Faktisk bevæger den sig med præcis samme hastighed som i København og overalt på Jorden. Nemlig konstant med 15° i timen.

Det kan kun skyldes, at Solen ikke bevæger sig over himlen. Det er den runde jord, der roterer med 15° i timen.

Skulle man ikke have set dokumentaren “Faldet af i svinget” (Behind the Curve), hvor flat earth’erne beviser, at Jorden roterer med 15° i timen, så er den tilgængelig på Netflix.

Hvis man virkelig tror på, at Jorden er flad, så mangler man fuldstændig sund fornuft, manglende evne til at tænke logisk, manglende evne til at tænke i 3D og manglende evne til at fatte størrelsesforhold … Eller med andre ord: Man er ikke særlig kvik.

Læs også del 2.

Del på sociale medier

34 Kommentarer on “Er Solen lokal og kredser over den flade jord? Del 1

  1. Tillykke med din nye blog, den kommer jeg til at følge og hygge mig med 😀

  2. Tillykke med bloggen 🥳
    Håber på flere regnestykker, så matematikken kan blive vedligeholdt.

  3. Det skal nok blive godt.
    Lige en kommentar fra den gamle dansklærer her.
    Årsagen er ikke FORDI.
    Årsagen ER bare.
    (Årsagen til årstider skulle angiveligt være fordi,)
    Selv tak. 👵🏼

  4. Tillykke med din nye blok 🥳
    Den kommer jeg til, at følge og glæder mig div opslag 🤙🏼

  5. Tillykke med din blog, glæder mig til, at følge med herinde osse’.
    Venligst
    Karin

  6. En lille tilføjelse skulle da lige være, at nogle vil synes det er diskriminerende at være lukket ude af bloggen da det kræver at man kan regne den ud.

  7. Jeg har ikke matematisk/fysisk studentereksamen som Bjarne, så jeg nøjes med at konstatere, at når solen står højest på himlen her, er det meget mørkt i Lyttelton New Zealand og omvendt.

    Held og lykke med bloggen!

  8. 😊Glæder mig til at følge den nye blok, keep up the good work💪👍👍😊😊

  9. Tillykke med bloggen. Glæder mig til at følge den.
    Smart med regnestykket.
    De vågne kommer aldrig frem til det rigtige resultat

  10. Virkelig flot skriv, som altid. Tillykke med bloggen.

    Håber dog stadig med et godt grin på fb..

  11. Stort tillykke med bloggen.

    Glæder mig til masser af underholdning.

Comments are closed.